Lidt mere om planen
Klimakrisen er et globalt problem. Fordi Danmark har verdens 7. højeste klimaaftryk per indbygger, skal vi være et grønt foregangsland, så vi kan inspirere og påvirke resten af verden. Vi skal nå de 70 pct. men så omkostningseffektivt som muligt for at tage hensyn til vores velfærd, lighed, dansk konkurrenceevne og jobs. Vores klimahandlingsplaner skal ikke unødigt flytte vores udledninger uden for vores grænser, og det danske erhvervsliv skal stadig være konkurrencedygtig.
For at nå disse mål foreslår vi at bruge en løsning, der bygger på følgende principper:
- Forureneren betaler en støt stigende afgift på udledninger af drivhusgasser. Prisen skal være høj nok til at nå klimalovens målsætning.
- Afgiften bør kombineres med tiltag, så løsningen ikke rammer socialt skævt og en dansker med gennemsnitlig forbrug ikke bliver ramt på pengepungen.
Løsningen lægger sig tæt op ad “klimabidrag og -bonus”-modellen, der støttes af 27 Nobelprismodtagere i økonomi og over 3500 økonomer.
Det er verdens bedste klimaplan.
Lad forureneren betale en støt stigende og ensartet klimaafgift
FNs klimapanel IPCC, Den Internationale Valutafond, Verdensbanken, OECD, Nationalbanken, De Økonomiske Råd, Klimarådet og senest 11.000 forskere er enige: en klimaafgift er den bedste løsning til at reducere hurtigst muligt vores udledninger, da indsatsen for at reducere udledningerne sker der, hvor det er billigst.
Faktisk er en klimaafgift langt mere effektiv end hidtil beregnet og i Tyskland og Storbritannien har klimaafgifter har haft en stor indflydelse for at reducere deres udledninger.
Modellen er smart, fordi den gør klimavenlige produkter og ydelser relativt billigere end før: det gør at kunder, altså virksomheder og forbrugere, får et større incitament til at købe disse i stedet for varer, der er klimabelastende. Klimaafgiften giver også et incitament til at innovere og skabe nye klimavenlige løsninger: De kan pludselig være rentable. Fordi prisen er støt stigende, giver det også mulighed til alle for at omstille sig - også dem, som i dag ikke er særlig grønne.
I Danmark bør en klimaafgift indføres på fossile brændsler, cement og landbruget - det sikrer en bred dækning. På grund af de eksisterende punktafgifter og Klimarådets foreslået værktøj er selve beskatning ikke nødvendigvis en kompliceret sag. Klimaafgiftens pris skal baseres på at Danmark reducerer sine udledninger med 70 pct i 2030 ift. 1990, og at Danmark lever op til Parisaftalen. Den konkrete pris bør beregnes af Klimarådet. Kraka og Deloitte har beregnet, at en afgift på 1250 kroner per ton CO2-ækvivalenter vil sandsynligvis være tilstrækkelig til at nå 70 pct. målet i 2030.
En løsning, der sikrer den sociale balance
Udfordringen ved en klimaafgift er, at den kan ramme socialt skævt. De svagere stillet borgere har et mindre rådighedsbeløb, og den ekstra omkostning har større betydning end hos de mere velhavende. Heldigvis findes der en løsning på det.
Ved at give en betydelig andel af indtægten tilbage til borgerne sørger man for, at afgiften ikke vender den tunge ende nedad. Faktisk viser en analyse i Tyskland og i USA, at det kan ende med, at de svageste får flere penge i lommen, end de gjorde før, fordi deres forbrug af klimabelastende varer er overordnet mindre end hos de velhavende. De har fx. færre biler, mindre boliger, flyver mindre og generelt et mindre forbrug.
Pengene kan tilbageføres på mange måder. Det kunne være gennem den grønne check, gennem lavere skatter og afgifter, eller et højere personfradrag. Kraka og Deloitte har for nyligt anbefalet, at man hovedsageligt sænker de eksisterende energiafgifter. Nogle foretrækker et højere personfradrag, da det ikke går ud over incitamentet til at være i job. Fordi det samlede afgiftsprovenu falder over tiden, da vores udledninger falder, betyder det dog, at personfradraget skal justeres ned over tid - noget der kan gøre den grønne check mere attraktiv.
En løsning, hvor virksomheder ikke behøver at flytte udledninger og jobs til udlandet
Det er svært at være uenig i, at udledninger, jobs og konkurrenceevne ikke skal unødigt flytte uden for vores grænser. Det er vigtigt at påpege,at OECD i 2016 viste, at strenge miljølove ikke påvirker eksporten negativt. Et nyere studie viser også, at højere klimaafgifter ikke påvirker væksten. I takt med at flere lande har reduktionsmål, bliver det meget usandsynligt, at udflytning af klimabelastende industrier sker. Det gælder især i EU, hvor det nye EU-parlament arbejder på at lovgive for at reducere hele EUs udledninger med minimum 50 pct. i 2030, og en klimatold.
Der er dog forståelse for, at det kan være svært at formidle budskabet til virksomheder. Ligesom skatteministeren Morten Bødskov forklarer i hans svar til Skatteudvalget d. 8. januar 2020, er der to nemme måder at sørge for, at man undgår det: at justere afgiften prper sektor eller ved at give et højere bundfradrag til virksomheder, der er særlige udsatte for international konkurrence. Et højere bundfradrag vil sørge for, at de gennem klimaafgiften får incitamentet til at reducere deres klimaaftryk, mens deres bundlinje bliver beskyttet. Det højere bundfradrag vil være baseret på den enkelte virksomheds historiske udledninger, ligesom vi har erfaring med fra det europæiske kvotesystem.
Fordi bundfradraget ikke vil stige, mens klimaafgiften gør, får virksomhederne et incitament til at omstille sig. Virksomheder, der i forvejen er omfattet af det europæiske kvotesystem, kunne få fuld fradrag for kvoteprisen, de betaler, for at undgå dobbeltbeskatning.
Løsningen har allerede mange støtter i Danmark
En variant af den ovenstående løsning er blevet foreslået af Radikale Venstre i januar 2020. I de efterfølgende dage fik forslaget støtte fra Politiken, Ekstra Bladet, Børsen, Information, og Berlingske. Det fik også støtte fra CEPOS og AE-rådet, fra Kraka tidligere, og fra nogle af de meste prominente økonomer i Danmark. En gennemgribende rapport fra Kraka og Deloitte udgivet i februar viser, hvordan en dansk klimaafgift kan skrues sammen for at opnå målene.
Selvom klimaafgifter ikke kan levere 70 pct. reduktion i udledninger alene, så kan de 70 pct. ikke realistisk nås uden. De ovenstående forslag sørger for, at klimaafgifter ikke svækker den danske konkurrenceevne, eller at den tunge ende vender nedad.